30 dages Cleanse & Restore – dag 1

doTERRAs Cleanse & Restore-kit

I dag er jeg startet på doTERRAs Cleanse & Restore-kit. Du kan følge min oplevelse med det her på bloggen og på Instagram på kontoen @essentielleolier.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Så starter jeg! Læs mere på https://essentielleolier.dk

Et opslag delt af Anja på olieeventyr (@essentielleolier) den

Cleanse & Restore er et sæt kosttilskud (det hele kan også købes hver for sig) som man tager i en bestemt rækkefølge og sammensætning i 30 dage – 10 dages ‘Activate’, 10 dages ‘Reset og 10 dages ‘Renew’.

Hvorfor gør jeg det?

Jeg læste i Facebook-gruppen for vores Team Lavt Gærde at en på teamet havde oplevet at hendes krop – efter 6 års sygdomsforløb med lammelse, smerter, operationer og deraf følgende ophobning af giftstoffer og medicin – endelig begyndte at give slip på en masse da hun begyndte på det her kit. Og jeg mærkede at det trak i mig efter at prøve kittet selv.

Nu har jeg ikke været syg, så var ikke dét der trak i mig, men jeg har følelsesmæssigt været igennem nogle ret turbulente år med 20 kilos overvægt til følge. Vægt jeg har trøstespist mig til. Men dette er ikke et vægttabsprojekt, vil jeg lige understrege.

For mig er der ingen tvivl om at krop og psyke hænger uløseligt sammen, og jeg har igennem årene jævnligt prøvet forskellige former for kropsterapi. De sidste 4-5 måneder har jeg gået fast hos en vidunderlig psykomotirisk terapeut som har været en stor gave til min følelsesforløsning.

Og nu har jeg så fået den tanke at det sidste (?) måske kan renses ud af mine celler (?) med det her kit. Jeg véd ingenting om det, men det er en fornemmelse og et eksperiment.

Hvad indeholder Cleanse & Restore?

Der er 10 produkter i æsken, og dem vil jeg beskrive for dig her. (Falder du over noget der lyder unaturligt, så sig endelig til, for jeg har taget Google Translate til hjælp indimellem, da der er mange begreber jeg ikke kender.)

Bemærk når du læser beskrivelserne: *doTERRA understreger at “disse udsagn ikke er blevet undersøgt af the Food and Drug Administration” (og altså heller ikke af sundheds- eller fødevarestyrelsen her i Danmark), og at disse produkter “ikke er tiltænkt at diagnosticere, behandle, kurere eller forebygge nogen former for sygdomme”.

Zendocrine Detoxification Blend softgels

En essentiel olie-blanding der indeholder mandarin, enebær, koriander, geranium og rosmarin, som støtter en naturlig afgiftning. Blandingen hjælper lever, nyrer, tarme, lunger og hud med at blive fri for skadelige frie radikaler, så de kan fungere ordentligt.*

Jeg skal tage 1 til morgenmaden og 1 til aftensmaden i fase 1 (som varer i 10 dage)

TerraZyme

Beskrivelsen fra doTERRA lyder: “Enzymer er med til at forårsage biokemiske reaktioner i kroppen og er afgørende i processer som forbrænding og afgiftning. Friske rå fødevarer indeholder naturligt enzymer. Når mad koges og forarbejdes, kan disse enzymer dog ødelægges. Tænk på enzymer som arbejdere på en fabrik. Jo færre arbejdere du har, desto mindre produktiv er din fabrik. Der kan opstå forsinkelser og  flaskehalse. Men jo flere arbejdere du har, desto mere effektiv og produktiv er din fabrik. Med TerraZyme® får du de enzymer, du har brug for for at hjælpe med fordøjelsen og understøtte din mave-tarmkanals generelle sundhed.*”

Jeg skal tage 1 til morgenmaden, 1 til frokosten og 1 til aftensmaden i alle 30 dage.

ZenGest softgels

ZenGest er en olieblanding fra doTERRA, og dette er den samme olie bare “pakket ind” i softgels.

Beskrivelsen fra doTERRA lyder: “ZenGest indeholder en unik kombination af ingefær, pebermynte, kommen, anis, koriander, estragon og fennikel og kan hjælpe med fordøjelsen og lette mild eller lejlighedsvis mave-ubehag på en beroligende, naturlig måde.*”

(Bemærk at nogle C&R-kit indeholder et produkt der hedder Zendocrine Detoxification Complex i stedet for, men det er vist midlertidigt udgået.)

Jeg skal tage 1 til morgenmaden og 1 til aftensmaden i alle 30 dage.

DDR Prime softgels

Beskrivelsen fra doTERRA lyder: “Du har brug for antioxidanter for at bekæmpe frie radikaler. Vi kan få antioxidanter naturligt fra de fødevarer, vi spiser – især frugt og grøntsager. DDR Prime® indeholder en blanding af essentielle olier, der fremmer en sund reaktion på frie radikaler og understøtter sund cellefunktion.*”

Jeg skal tage 1 til morgenmaden og 1 til aftensmaden i fase 3 (som varer i 10 dage)

Alpha CRS + Cellular Vitality Complex

Beskrivelsen fra doTERRA lyder (forkortet): “en blanding af naturlige botaniske ekstrakter, der understøtter sund cellefunktion.*”

Jeg skal tage 2 til morgenmaden og 2 til aftensmaden i alle 30 dage.

vEO Mega® Essential Oil Omega Complex

Beskrivelsen fra doTERRA lyder: “En unik blanding af essentielle olier og plante- og algeholdige omega-fedtsyrer. Omega-fedtsyrer hjælper med at støtte led-, hjerte- og hjernesundhed såvel som sund immunfunktion. * En enkelt daglig dosis giver 1.200 mg botaniske omegaer med 350 mg ALA fra hørfrøolie og Inca Inchi-olie, 20 mg GLA fra borageolie, 100 mg DHA fra algeolie og en varieret blanding af andre essentielle fedtsyrer med planteanlæg. vEO Mega indeholder også 800 IE naturligt D-vitamin, 60 IE naturligt E-vitamin og 1 mg ren astaxanthin, en kraftig antioxidant carotenoid høstet fra mikroalger. *”

Okay, her måtte jeg altså virkelig have hjælp af Google Translate. Håber det hele giver mening. 😅

Jeg skal tage 2 til morgenmaden og 2 til aftensmaden i alle 30 dage.

Vegan Microplex VMz

Microplex VMz er doTERRAs svar på vitaminpiller.

Beskrivelsen lyder: “En næringsstofformel med biotilgængelige vitaminer og mineraler, der er mangel på i vores moderne kost. Formlen inkluderer en afbalanceret blanding af essentielle antioxidant vitaminer A, C og E og et energikompleks af B-vitaminer præsenteret i en patenteret glycoprotein matrix. Vegan Microplex VMz indeholder også chelaterede mineraler inklusive calcium, magnesium og zink for optimal knoglesundhed og forbrænding. * Vegan Microplex VMz indeholder den maveberoligende blanding af pebermynte, ingefær og kommen for dem, der kan have fået maveproblemer af andre vitamin- og mineralprodukter.*”

Igen: Google Translate var min ven her, så sig til hvis du finder noget der lyder sært.

Jeg skal tage 2 til morgenmaden og 2 til aftensmaden i alle 30 dage.

Note: Alpha CRS +, vEO Mega og Microplex VMz udgør tilsammen LLV, Lifelong Vitality Pack, som også kan købes i et kit for sig (det er min mor på 78 ved at prøve af, og det er jeg også meget spændt på!) Det sæt er doTERRAs mest sælgende produkt, så jeg gætter på at det er godt. 🙂

Jeg har i øvrigt valgt den veganske udgave af kittet, og det glæder mit hjerte at doTERRA har lavet den mulighed!

GX Assist

Beskrivelsen fra doTERRA lyder: “Støtter naturlig afgiftning ved at skabe et uvenligt miljø for giftstoffer i fordøjelseskanalen.* Den æteriske olieblanding hjælper med at rense fordøjelsessystemet, mens caprylsyren understøtter den generelle fordøjelsessundhed og mikrobielle balance. ”

Jeg skal tage 1 til aftensmaden hver dag i fase 2 (som varer i 10 dage)

PB Assist +

En blanding af både præ-og probiotika i en dobbeltkapsel der sørger for at hhv. præ- og probiotika frigives der hvor det gør bedst gavn.

Wikipedias beskrivelse af præbiotika lyder: “en fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet, for på den måde at gavne værtens almene sundhedstilstand. Præbiotika er en mellemting mellem almindelige fødevarer og medicin. De sundhedsfremmende egenskaber viser sig ved at præbiotika overlever værtens fordøjelse og absorption, sådan at stoffet er til stede der i den nederste del af tyndtarmen og i tyktarmen, hvor bakterierne er. Præbiotika menes at have en effekt på mange lidelser, heriblandt mange af de vestlige livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-/karsygdomme og forstyrrelser af mavetarmkanalen. De fleste præbiotika er det, der til daglig kaldes kostfibre.”

Om probiotika skriver Wikipedia: “Betegnelsen dækker over en række mikroorganismer, herunder primært mælkesyre- og bifidobakterier, som tillægges sundhedsfremmende egenskaber, fordi de ved deres tilstedeværelse anses for at have en gavnlig indflydelse på mave-tarm-kanalens mikrobielle flora gennem samvirkning med immunsystemet. Den normale bakterieflora i tarmen antages at have en beskyttende funktion, idet den som en barriere hæmmer kolonisationen med sygdomsfremkaldende bakterier.

Jeg skal tage 3 til aftensmaden hver dag i fase 3 (som varer i 10 dage).

Lemon Essential Oil

Til sidst er der citronolien som generelt skulle støtte fordøjelsen.

Jeg skal tage 2 dråber i et glas vand 5 gange om dagen i alle 30 dage.

Bemærk igen her til sidst hvis du ikke læste det længere oppe: *doTERRA understreger at “disse udsagn ikke er blevet undersøgt af the Food and Drug Administration” (og altså heller ikke af sundheds- eller fødevarestyrelsen her i Danmark), og at disse produkter “ikke er tiltænkt at diagnosticere, behandle, kurere eller forebygge nogen former for sygdomme”.

Når jeg har noget at fortælle om virkningen af det, så skriver jeg på bloggen igen og lægger videoer på Instagram.

About Anja Lysholm

Lykkelig oliebruger og medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde. Kom med! :-D Klik i menuen i toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *