Æteriske olier – eller essentielle olier, som de lige så ofte kaldes – er rene planteessenser udvundet af bark, blade, nåle, blomster, frugt, bær, frø, harpiks og rødder.
Det er de æteriske olier der giver planterne deres duft, beskytter dem mod angreb udefra m.m. Når du f.eks. gnubber et mynteblad mellem dine fingre, så er det olien i bladet der sætter sig og får dine fingre til at dufte af mynte. Du har nok også prøve at klemme en appelsin- eller mandarin-skal sammen og set hvordan det sender en lille sprøjt ud fra skallen – det er den æteriske olie.
Æteriske olier og deres virkning
Olierne kan påvirke både vores fysiske og vores mentale helbred. Hver enkelt olie har en helt specifik kemisk profil som giver den sine unikke egenskaber.
(Bemærk at det at noget er “kemisk”, ikke betyder at det er syntetisk – det betyder bare at det har med kemi at gøre, altså den videnskab der beskæftiger sig med stoffer. Læs evt. mere i indlægget Hvis olierne er rene, hvorfor står der så noget underligt på deklarationen? )
Den æteriske olie fra lavendel indeholder f.eks. rigtig meget linalool. Linalool har vist sig at have rensende og beroligende egenskaber. Det samme har linalyl acetate som lavendel også indeholder en del af.
Den æteriske olie fra pebermynte indeholder til gengæld meget menthol som giver den sine kølende og opfriskende egenskaber.
Alle de egenskaber gør at olierne kan bruges i massageolie, saunagus, aromaterapi, madlavning, hudpleje, rengøringsmidler og meget mere.
Æteriske olier til aromaterapi
Dufte stimulerer hjernens limbiske system som påvirker vores følelser og hukommelse. Det limbiske system indeholder bl.a. amygdala som “har betydning for de følelser vi tillægger sanseindtryk inden de overføres til hukommelsen” (citat videnscenterfordemens.dk).
Når vores lugtesans er forbundet til følehjernen, som det limbiske system også kaldes, er det ikke underligt at der er en stærk sammenhæng mellem dufte og vores følelser, og at essentielle olier derfor kan påvirke os psykisk.
Økologiske æteriske olier
Når du vælger æteriske olier, er det vigtigt at du går efter de økologiske – som minimum! doTERRAs æteriske olier, som er dem jeg formidler her på siden, er økologiske på trods af at de mangler den økologiske mærkning. De går nemlig meget længere end blot at få et økologistempel. Jeg har skrevet mere om det i indlægget Hvordan sikrer du dig at du køber 100 % rene olier?.
Fremstilling af æteriske olier
doTERRA sørger i deres fremstilling af olierne for det de kalder “trivsel på begge sider af flasken”. Det vil sige at det ikke er nok for dem at vi forbrugere får de bedste æteriske olier – de skal også være bæredygtigt og etisk fremstillet, og det skal være til glæde og gavn også for dem der dyrker de planter der bruges.
På deres side Source to you finder du udførlige renhedsrapporter og kan læse om deres projekter i de forskellige fremstillingslande, hvor de f.eks. søger for rent drikkevand, hospitaler og meget andet til lokalbefolkningen.
Hjemmelavede æteriske olier?
Jeg er af og til blevet spurgt hvorfor jeg ikke bare laver dem selv – eller nogen har sagt at de hellere vil fremstille dem selv end at købe doTERRAs “dyre” olier. Og tjo, det kan man da godt i et vist omfang, men det er en meget omfattende proces at finde de bedste planter med de bedste dyrkningsbetingelser, det professionelle udstyr m.m. – og så lige måle og teste at den kemiske profil er af ypperste klasse. Så hvorfor ikke gå efter en færdigfremstillet olie hvor der er taget højde for alt det? I hvert fald hvis det er for at spare penge og ikke fordi du synes det er en vidunderlig hobby. 🙂
Billige æteriske olier, f.eks. fra Matas eller Urtegaarden
Endnu et ofte stillet spørgsmål i kategori med ovenstående lyder “hvorfor skulle jeg købe doTERRAs olier når man kan få æteriske olier billigere i Matas, f.eks. dem fra Urtegaarden?”
Lad mig først sige at jeg ikke har et ondt ord at sige om Urtegaardens produkter – jeg bruger med glæde flere af dem (bare ikke olier). Men læg mærke til at deres æteriske olier er faremærkede. Du må typisk hverken indtage dem eller smøre dem på huden (det må du med doTERRAs).
Og lav så din egen duft-test (og virkningstest). Sammenlign dem gerne med doTERRAs (du kan købe en lille prøveflaske af mig hvis du vil). Jeg kender adskillige som har arbejdet med æteriske olier i mange år, og da de fik doTERRAs i hånden (og under næsen), måtte de erkende at det var en gamechanger.
Læg i øvrigt mærke til at nogle af dem er kategoriseret “duftolier”. Det betyder at “De er blandet af naturlige og naturidentiske (efterligninger af naturlige) duftstoffer” (citat fra Urtegaardens hjemmeside). Og efterligninger gider vi ikke, for de er syntetiske! Sådan noget findes ikke hos doTERRA.
Køb æteriske olier
Hvis du har fået lyst til at købe æteriske olier fra doTERRA, vil jeg naturligvis blive glad hvis du gør det via mig. Hvis du bare er klar til at springe ud i det, så har jeg lavet en nem bestillingsvejledning her: Kom i gang med din egen udviklingsrejse – og ja, jeg kalder det en udviklingsrejse, for sådan en skal du være forberedt på når du bevæger dig ind i oliernes magiske verden.
Få et uforpligtende oliebesøg
Vil du høre mere om olierne under private former, så kommer jeg gerne til dig (på Sjælland), både hvis du er alene, og hvis du har samlet nogle venner eller veninder til en hyggelig olieaften hjemme hos dig. Kontakt mig på anja@essentielleolier.dk
MEN vi kan altså også bare skrive sammen eller tage en snak i telefonen. 🙂