Velkommen

Velkommen til min side om essentielle olier – eller æteriske olier, som vi oftere siger på dansk. Jeg hedder Anja Lysholm, og det med olierne er en ganske uventet passion der overmandede mig i sommeren ’19. Det kan du læse mere om andetsteds – her skal du bare have et varmt velkommen til siden. 🤗
 
Olierne er af mærket doTERRA, og jeg er ikke forhandler, men formidler af olierne. Jeg er det der hedder Wellness Advocate på doTERRA’sk. Vil du købe olier, må du derfor meget gerne gøre det via mit link: https://www.mydoterra.com/anjalysholm/#/ – så kommer du på mit team af oliebegejstrede mennesker. 🙂 Du kommer samtidig på Christine Eilvigs team – hende kender du måske som spirituel mentor – og du får dermed (hvis du vil) adgang til hendes undervisning, sparring og business mentoring i en lukket Facebook-gruppe. Det er i sig selv ret fantastisk.
 
Teamet hedder “Lavt gærde” fordi vi er enige om at gøre tingene så let som muligt for os selv. Det betyder også at vi hjælper og løfter hinanden, så hvis min måde at formidle på ikke siger dig noget, er du velkommen til at spørge om jeg kan henvise til en der passer dig bedre. For hvor gerne jeg end vil have at du skriver dig op hos mig, så vil jeg hellere have at du skriver dig op hos den der er den rigtige for dig. Vi ender alle på samme team i sidste ende, og du skal selvfølgelig søge din nærmeste vejledning hos den du føler dig mest tryg hos og inspireret af. Er det mig, bliver jeg bare glad. 🙂
 
Apropos tryghed, så vil jeg lige adressere et meget ofte stillet spørgsmål om doTERRA: “Når du skriver sådan noget med at skrive sig op hos nogen, er det så ikke bare et pyramidespil?? 🤔” Og nej, det er det gudskelov ikke. Olierne sælges via det der hedder network marketing eller multi-level marketing, og det var noget jeg selv havde STOR modstand på i starten. Jeg var sikker på at jeg blev taget ved næsen og havde begået en stor fejltagelse da jeg meldte mig ind. 😅 Men min bekymring blev hurtigt gjort til skamme. Du kan være medlem (eller ikke) og købe olierne uden at være bundet til noget som helst. Læs evt. mit indlæg om network marketing her, hvis det er noget der bekymrer dig: Bekymringer om network marketing (ellers spring det over).
 
 
Vil du gøre olierne til en (del af din) forretning, så læs mere om den mulighed her: Wellness Advocate – gør olierne til en (del af din) forretning
 
Uanset om du er kunde eller bare nysgerrig læser: Velkommen til! 🥰