Oliebehandlinger: AromaTouch-teknikken

En dejlig AromaTouch oliebehandling

I oktober 2021 tog jeg et kursus i at give Aroma-Touch-behandlinger. Jeg har foreløbig kun brugt det på mine bofæller, for jeg har ingen klinik, men kun en briks i min private stue. Jeg har alligevel lyst til at fortælle om teknikken her, for det er en rigtig dejlig behandling.

Det er ikke en massage-teknik, men en påføring af 8 forskellige olier/blandinger i en bestemt rækkefølge. Man drypper olierne langs rygsøjlen og laver et bestemt mønster af strygninger på ryggen for at fordele olierne. Desuden masserer man et par olier ind i fødderne. Så bar ryg og bare fødder kræves for at modtage en behandling. Det varer ca. 45 minutter, og bagefter er man som modtager ofte ret svimmel af oliernes virkning, så man skal lige have mulighed for at sunde sig og drikke vand inden man skal hjem efter behandlingen.

Metoden er udviklet af Dr. David Hill, en af doTERRAs grundlæggere og formand for deres Scientific Operations. Modtagere af behandlingen har fået målt en sænket hjerterytme, lavere blodtryk, lavere kortisolniveau og mindre stres. Det kan også måles hvis man modtager berøringen uden de essentielle olier, men måler man den langsigtede virkning, er der signifikant forskel. (Læs om studiet her.)

Hvis du selv er professionel behandler, ikke kender olierne endnu og gerne vil prøve en behandling på egen krop med det formål måske at bruge olierne i din egen forretning, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Så kan jeg evt. komme til dig og give en behandling.

Du kan læse mere om doTERRAs AromaTouch Technique på engelsk her

Ønsker du at købe olierne (AromaTouch-sættet fås som startpakke), så læs mere her: Kom i gang med din egen udviklingsrejse.

About Anja Lysholm

❤ Lykkelig oliebruger og -forhandler. Ud over at have mit eget team er jeg medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde og Elena Browers team Essential Practise. Du er så velkommen til at være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.