Hvad er en diffuser?

Oliediffuser

Jeg havde ikke hørt om oliediffusere før jeg købte et startkit hos doTERRA og fik sådan en 👆 med.

Det er et apparat man hælder vand og nogle dråber æterisk olie i, og så tænder man for den og får sendt en meget fin, kold damp (eller det ligner damp, men det er det ikke – det er mere en meget fin forstøvning) med de skønne dufte (og deres virkning) rundt i rummet.

Jeg er blevet meget begejstret for min og har den næsten kørende hver dag. Den giver både velduft, godt humør (eller en anden virkning hvis jeg vælger en olie til dét) og en hyggelig rislende lyd.

Det med duftene er i øvrigt ret praktisk, har jeg opdaget, når man bor på landet som jeg gør. Katte og andre dyr har det med at tisse lige udenfor (sjovt nok – det gør de jo), og det kan ærlig talt lugte ret fælt på en sommerdag hvor man har døre og vinduer åbne. Diffuseren her blev min redning en dag hvor jeg var temmelig desparat efter at få lugten væk! Det tog noget tid, men det lykkedes.

Hvor meget olie skal man fylde i sin diffuser?

Du kan prøve dig lidt frem, men generelt siger man 3-5 dråber olie pr. 100 ml vand.

Sådan renser du din olie-diffuser

Hvis du bruger alm. vand fra hanen til din diffuser (og det kan du sagtens), undgår du ikke at skulle afkalke diffuseren indimellem. Det er heldigvis nemt.

Sådan gør du:

  1. Fyld vandbeholderen halvt op (altså halvt op til vand-mærket)
  2. Tilføj 10 dråber alm. hvid eddike
  3. Tænd diffuseren og lad den køre i 5 minutter
  4. Tøm beholderen
  5. Dyp et stykke vat i eddike og tør hele indersiden af beholderen af med det
  6. Skyld beholderen med rent vand
  7. Tør beholderen af, og lad den lufttørre.

About Anja Lysholm

Lykkelig oliebruger og medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde. Kom med! :-D Klik i menuen i toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *