I virkeligheden giver begrebet mikrodosering ikke rigtig mening når det gælder æteriske olier, men jeg har tit lyst til at bruge det alligevel. Så følg lige med engang.
Hvad er mikrodosering?
Mikrodosering er at man dagligt tager en meget lille dosis af en plante eller et kemisk stof som f.eks. LSD, svampe eller ayahuasca, som i større doser ville sende en på en dyb indre rejse eller – ville andre måske sige – give hallucinationer. Men en mikrodosis af stoffet er altså så lille at du ikke bliver påvirket.
Formålet er nemlig hverken at få en rus eller et trip, men derimod at få et mere subtilt udbytte. Folk der mikrodoserer, oplever ofte at det på længere sigt hjælper med at forbedre deres produktivitet, kreativitet, mentale fokus, humør og generelle velbefindende.
Kan man mikrodosere med æteriske olier?
Eftersom æteriske/essentielle olier ikke er noget man makrodoserer, kan man vel næppe tale om mikrodosering, men alligevel synes jeg der er nogle paralleller.
For når du bruger æteriske olier på daglig basis, f.eks. tager 10 dage med 4 dråber Oregano dagligt, eller du tager en Melissa-challenge på 21 dage med en dråbe i ganen dagligt, så vil du opleve en påvirkning a la den folk søger når de mikrodoserer med f.eks. svampe. Hvad det er for en virkning du vil opnå, afhænger af hvad netop den plante du bruger, bidrager med, og det er der stor forskel på. De forskellige oliers virkning kan du læse om her på bloggen.
Derfor synes jeg absolut det er interessant at kigge i retning af de essentielle olier hvis du har lyst til at prøve mikrodosering, men ikke kan lide tanken om at bruge psykoaktive stoffer. doTERRA har f.eks. omkring 150 forskellige olier/blandinger, og de kan alle noget forskelligt.
Det er mit indtryk at når folk begynder på mikrodosering med f.eks. svampe, så kan det være lidt diffust hvad de søger at opnå. De har “bare” brug for at få det bedre i form af bedre humør eller øget produktivitet. Og det taler jeg på ingen måde ned her! Det virker!
Jeg kender flere der mikrodoserer med svampe, LSD eller ayahuasca og har stor glæde af det. Er du interesseret i netop de ting, så skriv endelig til mig, og jeg kan sætte dig i kontakt med trygge og erfarne folk på området.
Men jeg ved også at mange er så bange for “stoffer” at de aldrig kunne finde på at indtage den slags, selv i ultrasmå doser. Og her må jeg så absolut anbefale at kigge i oliernes retning. For selv om olierne ikke kan sende dig på en psykedelisk indre rejse* i makrodoser, så er de som plantemedicin til indre arbejde hver især særdeles kraftfulde hjælpere der tit undervurderes og “tales ned” som bare lidt hyggedufte. Og du kan med olierne målrette din intention meget specifikt. I øvrigt udelukker mikrodosering med svampe o.lign. ikke at du også mikrodoserer med olierne.
(*Eller kan de? Jeg har faktisk oplevet at blive temmelig høj på Melissa 😅 – men du skal altså gå til indtagelse af olierne med forsigtighed – ikke noget med at tømme en hel flaske for at se hvad der sker!)
Hvordan mikrodoserer jeg selv med essentielle olier?
Jeg har i årevis brugt essentielle olier dagligt – i hudpleje, som smagsgivere, som kosttilskud, til velduft m.m. – uden at kalde det mikrodosering, men dér hvor jeg ville kalde det mikrodosering, er i de tilfælde hvor jeg er gået til olierne med et helt specifikt terapeutisk formål, og det gør jeg meget ofte.
Det kan f.eks. være at jeg har brug for virkelig at komme i kontakt med det der er vigtigt og sandt for mig, fordi jeg i en periode har “splattet” min energi ud i alle retninger uden rigtig at have fokus. Så ville jeg tage en Meliassa-challenge i 21 dage. Den består i at man 1. dag tager en dråbe hver time i 12 timer. De næste 20 dage tager man så 1 dråbe om dagen. Jeg har skrevet mere om hvad det specifikt har gjort for mig, i indlægget om Melissa-olien.
Det kan også være jeg har brug for at rense ud ud negative ting i mit liv, og så vil jeg hver dag i 10 dage tage 4 dråber Oregano i en kapsel.
Det er altså tilfælde hvor jeg har en helt specifik intention med at arbejde med en bestemt olie. Der mener jeg godt jeg kan forsvare at bruge ordet mikrodosering. Så det handler altså mere om intentionen bag end om “bare at bruge olierne”.
Hvordan mikrodoserer man med essentielle olier?
Du kan f.eks. indtage en dråbe ved at dryppe den i håndfladen, sætte tommelfingeren ned i og så sætte fingeren op i ganen og holde den dér i nogle sekunder.
Du kan også dryppe olien i vand og drikke det. Igen: Én dråbe er typisk nok.
Du kan dryppe olien i navlen hver aften inden du lægger dig til at sove, eller du kan smøre den på brystkassen.
Vigtigt: Du må ikke indtage æteriske olier der ikke er 100 % rene. Det er doTERRAs, og det kan du være sikker på. Jeg indtager aldrig andre selv, og det står også på de fleste andre mærker at du ikke må.
Er du ikke meget for at indtage olierne fordi du har hørt advarsler om den slags, så kan du arbejde med dem ved at diffuse dem intenst eller smøre dem mellem håndfladerne og indsnuse dem derfra.
Lad mig hjælpe dig i gang med olierne
Hvis du vil i gang med at bruge olierne terapeutisk (eller også bare til almen livsnydelse), så kontakt mig på anja@essentielleolier.dk, og lad os få en uforpligtende snak om hvad jeg mener du kan få gavn af.
Du er også velkommen til at gå direkte til shoppen her: Køb essentielle olier til terapeutisk brug her – så kontakter jeg dig efterfølgende (én gang hvis jeg ikke hører mere fra dig – jeg spammer dig aldrig) for at høre om du vil have min hjælp.
Det vil være mig en udsøgt fornøjelse at hjælpe dig i gang med dét som har fået mig i kontakt med så meget mere sanselighed og glæde.