Blue Tansy (guldknap) æterisk olie

Blue Tansy (guldknap) æterisk olie

Jeg har tjent penge på Blue Tansy! Ikke på at sælge olien, men på de gode ideer den har givet mig, og som den inspirerer mig til at føre ud i livet.

Hvad siger man at den æteriske olie af Blue Tansy kan?

Ifølge bogen Essential Emotions (min bibel inden for den følelsesmæssige virkning af doTERRAs olier) er Blue Tansy olien for inspireret handling.

Hvis du nogensinde har arbejdet med manifestation, sådan på Abraham Hicks-måden, så ved du at du først og fremmest skal hæve din vibration, og derefter skal du tage inspireret handling. Mange af os gør det modsatte – eller glemmer alt om vibration og inspiration, og kaster os direkte ud i knoklende handling uden at tænke over at energien også betyder noget.

Uanset om du tror på Loven om tiltrækning eller ej, så tænker jeg at vi måske godt kan blive enige om at vi alle kunne have gavn af at centrere os – måske ved at meditere eller gå en tur – inden vi går i gang med dagens opgaver.

Hvis Abraham og det at hæve sin vibration siger dig noget, så tag også et kig på mit indlæg om Essentielle olier til Abraham Hicks’ vibrationsskala. Der kan du få forslag til olier for hvert trin på skalaen.

Nå, men når du så HAR hævet din vibration – hvad så? For der skal jo altså også handling til. De færreste evner at meditere sig til at nogen bare kommer og serverer deres drømme på et sølvfad.

Og her kommer Blue Tansy ind i billedet. Smør den på din højre storetå (som så bli’r ganske blå, men det går væk igen,) for storetåen repræsenterer hjernen. Det kan lyde vildt fjollet, men når man kender oliernes magi, ved man at “fjollet” nogle gange virker, og det er altså også tilfældet med Blue Tansy. Jeg har fået gode og indbringende ideer med Blue Tansy på storetåen, OG jeg har ført dem ud i livet. Det er ellers ikke en selvfølge for mit vedkommende 😉

Fysisk virker olien beroligende på huden, så brug den evt. i din ansigtscreme.

Hvordan kan/må Blue Tansy æterisk olie bruges?

Du må nyde duften og smøre den på huden. Den anbefales ikke til indtagelse.

Infografik fra doTERRA

Discover Solutions: Blue Tansy | dōTERRA Essential Oils

Som du kan se, kommer doTERRAs Blue Tansy fra Marocco, og der skal ca.1,7 kg plantemateriale til at producere 5 ml af den æteriske olie.

Hovedkomponenterne er chamazulene der virker beroligende, sabinene der har rensende egenskaber, og kamfer der virker afslappende.

Og en fun fact:

  • Blue Tansy-blomsten er ikke blå, men gul (her er det danske navn Guldknap mere beskrivende). Olien fra blomstene er dog blå. Det skyldes at komponenten chamazulene bliver blå når den varmes op under destillationsprocessen.

Hvilke blandinger findes den i?

Der er Blue Tansy i doTERRAs Balance og Deep Blue.

About Anja Lysholm

❤ Lykkelig oliebruger og -forhandler. Ud over at have mit eget team er jeg medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde og Elena Browers team Essential Practise. Du er så velkommen til at være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *