Er det indsatsen værd at være bygger i doTERRA?

Tjen penge med doTERRA æteriske olier

Jeg har fået et spørgsmål pr. mail om det at drive forretning med doTERRA, og jeg har lyst til at dele svaret her på bloggen, for der kan sidde andre med samme nysgerrighed, og jeg elsker gennemsigtighed. 🙂

Spørgsmålet lød: “Det lyder meget dejligt på din blog, det med at tjene penge på at være forhandler af doTerra. Må jeg spørge dig ærligt: har det været en god forretning for dig? Har det været indsatsen værd, for man bruger jo også meget tid på det.”

Her er mit svar:

“Jeg har været med siden sommeren 2019, og jeg ville ikke have undværet det for noget. Det hurtige svar på dit spørgsmål kunne være at nej, det har ikke givet nogen særlig økonomisk gevinst endnu, men med alt det andet jeg har fået (sparring, healing, netværk, olier), er det fuldkommen underordnet. Så ja, det har været hele indsatsen værd. Det har været den vildeste personlige healingsrejse, og jeg har fået lov at se alle mine mønstre i øjnene – også/især som selvstændig. Derfor har det været det hele værd at gå ind i for mig som selvstændig (jeg havde firma i forvejen) på trods af at jeg endnu ikke har kunnet hive en løn ud på det.

Jeg har aldrig været i stand til at tjene ret mange penge som selvstændig, så at jeg heller ikke har “kunnet finde ud af det” med doTERRA, er ingen overraskelse og må bestemt ikke tages som tegn på at ingen kan, for der er masser på det team jeg er en del af, der tjener en fin løn på det (nogle endda et par hundrede tusinde om måneden). Og det er ikke fordi de er “højere oppe i hierarkiet”, for det afhænger det ikke af. Det er simpelthen sådan – er min observation – at dem der kan finde ud af at drive en forretning, også kan finde ud af det med doTERRA. Og dem (os …) der (endnu) ikke kan, vi vil slås med præcis de samme begrænsninger i vores olieforretning – men begrænsninger vi så har mulighed for endelig at se i øjnene og gøre noget ved.

Så: Hvis man har lyst til at prøve kræfter med det, så synes jeg absolut man skal gøre det. Men man skal gå bevidst ind i det. Det er ikke en “tjen hurtigt masser af nemme penge”-fidus. Det er for dem der faktisk vil gøre den indsats det kræver at være/blive selvstændig. Eller også er det for dem der vil udviklingsrejsen, elsker olierne vildt (for man skal naturligvis være passioneret om det man sælger – ellers er det ligegyldigt) og har råd til at bruge de ca. 800-1000 kr. (og på Team Lavt Gærde er vi enige om ca. 1400 kr.) på det om måneden som det kræver. Det er ikke svært at bruge det beløb når man knuselsker produkterne, og gør man alligevel det, har man absolut intet at tabe, men alt at vinde på også at være bygger (som det også kaldes at være forhandler i doTERRA).”

Jeg tilføjede dette da jeg delte indlægget her på Facebook:

Svaret på om noget er indsatsen værd, afhænger jo af hvilke forventninger man har til hvad indsatsen skal give tilbage. Emoji med smileansigt Du kan også spørge om det er indsatsen værd for mig at være speaker, om det har været indsatsen værd at holde meditationskurser, lave guidede meditationer, gå på arbejde, eller hvad jeg nu har involveret mig i for både at tjene til dagen og vejen og have et meningsfuldt virke i verden. Det hele har heldigvis været det hele værd. Men lige doTERRA ville jeg ikke undvære for noget. Olierne har en helt særlig plads i mit hjerte (hvilket du nok ikke er i tvivl om hvis du kender mig 😅), og jeg er stadig forelsket i dem. ❤ Så ja, det er på alle måder hele indsatsen værd – for mig.

🤓Jeg er måske ikke lige den der skal give iværksætterråd, men jeg har alligevel ét: Gå ALDRIG ind i det at drive en forretning ud fra om andre har haft “succes” (som jo er subjektiv) med det eller ej. Du ville vel heller ikke vælge at åbne en bagerbutik eller ej ud fra om din onkel havde haft succes med en eller var gået fallit? Det er dig der kender din egen evne til at drive det vidt eller ej. Du skal gå ind i det der giver mening for DIG, og som du kan se eller mærke er DIN indsats værd uanset hvad udbyttet måtte ende med at blive i dit eget personlige tilfælde.

Skal du endelig se efter andres succes, så skal du da fokusere på dem der kan og gør det du ønsker, frem for dem der ikke kunne.

🤓 Sidder DU med spørgsmål om det at være bygger, må du endelig skrive dem til mig (f.eks. i en kommentar under opslaget her, så andre kan få glæde af svaret).

About Anja Lysholm

❤ Lykkelig oliebruger og -forhandler. Ud over at have mit eget team er jeg medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde og Elena Browers team Essential Practise. Du er så velkommen til at være med.