Peppermint (pebermynte)

Peppermint

Duften af Peppermint minder mig om min far. Han gik altid med en flaske japansk pebermynteolie i lommen og brugte den flittigt – jeg tror det var mod hoste (han var storryger). Peppermint er dog en anelse mildere end dens japanske fætter, synes jeg. Jeg ved ikke om det evt. er en anden sort pebermynte den kommer fra (i hvert fald indeholder den japanske udgave tilsætningsstoffer og er ikke 100 % ren olie som Peppermint).

Hvad siger man at den kan?

Peppermint virker opløftende. Er man nedtrykt, kan den give en følelse af glæde og optimisme. En bog jeg har om olier og følelser, advarer ligefrem mod at bruge den for meget, fordi man kan komme til at bruge den til bare at skøjte hen over følelser der har brug for at blive mærket og gennemlevet. Men den kan også bruges til at give lidt styrke til at gå igennem det man skal – bare pas på ikke at bruge den til at dulme.

1 dråbe pebermynteolie (fra doTERRA) svarer til 28 kopper pebermyntete.

Hvordan kan/må den bruges?

Du må det hele med Peppermint: Snuse, smøre på og spise. Det giver måske sig selv, men: Pas på ikke at få den i øjnene. Vask hænder så snart du har brugt den, for lige pludselig gnider du dig i øjnene … Jeg tror ikke det er farligt, men det er ubehageligt. (Det minder mig om engang min kat slikkede på en flaske japansk pebermynteolie – staklen “rakte tunge” længe efter 😅)

Skab “the Peppermint experience” ved at putte en dråbe i håndfladen, dyppe tommelfingeren let i dråben og sætte den op i ganen. Gnid hænderne sammen, og gnid dem i nakken og tindingerne (igen: hold den væk fra øjnene!), og sæt så hænderne i en “kop” op foran næsen, og snus ind tre gange.

Nogle putter den på et stykke vat og lægger det i bilens kopholder, så dufter det friskt på hele køreturen. Prøv det ved tendens til køresyge.

Hvilke blandinger findes den i?

Der er Peppermint i Air, Align, Balance, Deep Blue, Motivate, PastTense, Smart & Sassy, Sunny Citrus, Thinker og Zengest.

Hvad er min oplevelse?

Peppermint fra doTERRAJeg har fået  en næsten daglig vane: Pulverkaffe i en kop, en (1!) dråbe Peppermint ned i, vand på og havredrik i. Smager skønt!

Jeg synes olien er opløftende. I varmt og tungt vejr er den opfriskende og kølende, og er man træt, er det en naturlig opkvikker at indsnuse den.

På en hedebølge-sommerdag puttede jeg den i min diffuser sammen med Eucalyptus, Wild Orange og Lemon, og det virkede rigtig skønt og kølende.

 

Hvor kommer doTERRAs Peppermint fra?

Bonusinfo: Kommer pebermynteolie fra mynteplanten?

Nix. Mynte er spearmint. Pebermynte er sin egen plante. Der er langt mere menthol i pebermynte end i mynte. Planterne er dog i familie.

Og en indrømmelse: Jeg har ikke lige tjek på om det billede jeg har fundet til indlægget her, er en mynte eller pebermynte. 😄 Vil du nørde i dét, så kig her:

Hvad er din oplevelse?

Kommenter meget gerne herunder

About Anja Lysholm

Lykkelig oliebruger og medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde. Kom med! :-D Klik i menuen i toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *