Slut med pinlige toiletbesøg

Frø på toilet med telefon

Ja ja, måske ikke det du venter at læse om på en blog om essentielle olier, men her er plads til det hele – både de ikkefysiske og de særdeles fysiske problemer og løsninger.

Måske har du set en af disse film og tænkt (som jeg gjorde) “ha, sjov joke”.

Well, en dag faldt det mig ind at prøve det. Altså, jeg købte ikke et af de produkter, men jeg havde en duftoliespray fra en spirituel butik, og den sprayede jeg lige et par gange ned i toilettet før mit … besøg … og bum, ingen lugt bagefter (andet end appelsinduft fra sprayen).

Nu hvor jeg har fået et væld af essentielle olier i huset, tænkte jeg forleden “hmm, hvad med bare et par dråber i stedet for sprayen?”, og jeg kan meddele at det virker lige så godt. Et par dryp af din yndlingsduft ned i toilettet før brug, og du slipper for at stinke hele badeværelset til.

(Synes du det virker mistænkeligt at der altid dufter af Wild Orange når du har været på toilettet, kan jeg anbefale Eucalyptus – dens duft minder mere om et friskt rengøringsmiddel)

Og det var dagens helt uspirituelle essentiel-olie-tip. 😅

About Anja Lysholm

❤ Lykkelig oliebruger og -forhandler. Ud over at have mit eget team er jeg medlem af Christine Eilvigs Team Lavt Gærde og Elena Browers team Essential Practise. Du er så velkommen til at være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *