Du har nok prøvet som barn at klemme en appelsinskal mod et stearinlys og se hvordan der sprøjter en væske ind i lyset, så duften af appelsin breder sig. Det er skallens olie du trykker ud, og det er den du her får på flaske.
Hvad siger man at den æteriske olie af appelsin kan?
Ifølge bogen Essential Emotions (biblen inden for den følelsesmæssige virkning af doTERRAs olier :-)) – ganske kort:
Wild Orange giver godt humør og stimulerer følelsen af overflod, leg og kreativitet. Den transformerer alle følelser af mangel. Den støtter vores bevidsthed om at der er nok. Det betyder også at den giver bevidsthed om at vi ikke behøver knokle i frygt og rigiditet.
Wild Orange fortæller os at vi trygt kan give uden forbehold og forventninger. At der virkelig er rigeligt. Vi behøver ikke hamstre, men kan stole på at livet forsyner os med det vi har behov for. Vi kan dele, lege og slappe af som et sundt og lykkeligt barn.
Kemisk har olien et højt indhold af alkener, og det betyder at den kan virke antioxidantisk og antiinflammatorisk.
Chakra
Hara/sakral
Hvordan kan/må appelsin æterisk olie bruges?
doTERRAs Wild Orange må både indtages, indåndes og smøres direkte på huden. Husk dog at du ikke må have den på huden ude i solen (det gælder alle citrusolier fordi de er fototoksiske, så det kan give hudskader).
Bemærk at andre mærker appelsinolie ikke nødvendigvis er så rene at de må indtages, men doTERRAs olier er 100 % rene.
Hvor kommer den fra?
Hvad er min oplevelse?
Jeg bliver glad af at drikke det!
Den smager fantastisk i et glas vand (eller danskvand). Bare én dråbe. Flere dråber giver en lidt bitter oplevelse, synes jeg, så jeg nøjes med en.
Jeg har ganske enkelt fået drukket mere vand (og mindre kaffe!) efter at jeg fik Wild Orange i huset. Jeg tror det er fordi jeg generelt er et madøre med en sød tand, så når der pludselig er en lækker smag tilsat, trækker vandet mere end f.eks. en kop kaffe eller te.
Jeg drikker nærmest aldrig juice, saftevand eller sodavand, men hvis jeg gjorde, ville jeg se det her som en sund erstatning.
Mht. den søde tand så kan Wild Orange også anbefales i en kop varm kakao – igen bare en enkelt dråbe.
Den smager også godt i en kop kaffe med havredrik (sikkert også med alm. mælk, men det drikker jeg ikke). Lige til dét formål plejer jeg at bruge en god økologisk pulverkaffe og drypper en dråbe eller to ned i pulveret i koppen inden jeg hælder vand på.
Hvad er din oplevelse?
Kommenter meget gerne herunder.