Geraniums kodeord er kærlighed og tillid – ikke noget jeg er bevidst om at have modstand på, men jeg synes Geranium stinker. 😣 Okay, det er blevet bedre siden jeg fik den, men jeg er stadig ikke vild med den. Kigger jeg dybere på det med kærlighed og tillid, kan jeg SAGTENS få øje på noget der skal heales på et dybt plan, så nu vil jeg give den en skalle med den olie. Derfor har jeg lavet en roller med halvt Geranium, halvt kokosolie, for så kan jeg nemt rulle den under fødderne hver dag inden jeg tager strømper på. Og så er den så langt fra min næse som muligt. 😅
Hvad siger man at den æteriske olie af geranium kan?
Ifølge bogen Essential Emotions (biblen inden for den følelsesmæssige virkning af doTERRAs olier :-)) – ganske kort:
Som sagt er kodeordene her kærlighed og tillid. Geranium genskaber vores tillid til det gode. En tro vi kan have mistet pga. svære omstændigheder i livet. Den er god til at hele knuste hjerter og åbner hjertet så kærligheden igen kan flyde frit.
På det fysiske plan er den god ved alle former for hudproblemer.
Hvordan kan/må geranium æterisk olie bruges?
Du må det hele (husk som altid at jeg taler om doTERRAs olie her) – indtage, snuse og smøre den på.
Hvilke blandinger findes den i?
Der er Geranium i doTERRAs Align, ClaryCalm, HD Clear og Zendocrine.
Hvad er min oplevelse?
Jeg arbejder som sagt på at komme til at elske den. Stay tuned. 😉
Opdatering d. 18/5-20: Jeg er sluppet af med min modstand. 😀 Om det dels skyldes min rulle under fødderne, ved jeg ikke, men det bemærkede for alvor en ændring da jeg havde brugt blandingen HD Clear i en periode. Det er en blanding der handler om at acceptere sine uperfektheder (siger bogen Essential Emotions), og da jeg fik den for et par måneder siden, var jeg helt forelsket i den og smurte mig med den hele tiden. Den blanding indeholder bl.a. Geranium, så jeg gik altså hele tiden med den uden at tænke over det, og nu generer duften mig ikke det fjerneste. Forunderligt!
Hvad er din oplevelse?
Kommenter meget gerne herunder