Lige da jeg fik Patchouli, syntes jeg mest den duftede af jord. Godt og mildt – men jeg kunne næsten ikke lugte den. Forleden kaldte den så på mig, og duften foldede sig ud på min hud. Meget, meget dejlig. Aftenen efter kiggede jeg i Desiree Mangandogs bog I’m Fabulous efter en diffuserblend hvor den indgår, og denne her så dejlig ud: Patchouli, Ginger og Wild Orange.
Det var den også. Først bagefter så jeg titlen: Empowered. Der står at den er god at diffuse mens man læser eller lytter til selvudvikling, fordi det så vil integrere sig så det ikke bare går ind som viden, men bliver til aktiv handling. Meget passende havde jeg lige sat Christine Eilvigs seneste workshopoptagelser på skærmen. De handler hhv. om feminin power og om at skabe en nærende indkomst med doTERRA.
Hvad siger man at den æteriske olie af patchouli kan?
Ifølge bogen Essential Emotions (biblen inden for den følelsesmæssige virkning af doTERRAs olier :-)) – ganske kort:
Patchouli er en olie der centrerer os og giver jordforbindelse. Den forbinder os med vores krop og er især god for dem der har det med at flygte fra det fysiske og ind i en spirituel praksis. Den minder os om at kroppen (også) er hellig og skal æres.
Oliens fysiske egenskaber
Patchouli er god for huden og skulle også kunne hjælpe på fordøjelsen.*
Hvordan kan/må patchouli æterisk olie bruges?
Du må det hele (husk som altid at jeg taler om doTERRAs olie her) – indtage, snuse og smøre den på.
- Brug Patchouli-olie i din daglige hudplejerutine. Påfør direkte, eller tilsæt et par dråber til dit renseprodukt eller din fugtighedscreme.
- Lav en forfriskende mundskyl ved at blande Patchouli med Peppermint og vand.
- Efter en lang eller frustrerende dag kan du diffuse og/eller smøre Patchouli-olie på dine tindinger, i nakken eller håndleddene for at finde ro og grounding.
- Tilføj et par dråber Patchouli-olie til din deodorant eller vaskemiddel for en sød, kamferagtig duft.
- Lav din egen parfume (eller “purefume”, som man kalder det) ved at blande æteriske olier med fraktioneret kokosolie i en tom rulleflaske. Du kan prøve 34 dråber Wild Orange, 20 dråber Douglas Fir og 18 dråber Patchouli-olie. Eller skab din egen unikke duft ved at kombinere de olier du bedst kan lide.
* De understreger at “Disse påstande er ikke blevet evalueret af Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen. Dette produkt er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forhindre nogen sygdom.”
Fakta om doTERRAs Patchouli
Som du kan se, kommer doTERRAs Patchouli fra Indonesien, og der skal ca. 680 gram plantemateriale til at producere 15 ml af den æteriske olie.
Hovedkomponenterne er patchoulol og aromadendrene der har rensende egenskaber, bulnesene der kan virke støttende på kredsløbet, og gulaene som er med til at give den karakteristiske duft.
Hvis du vil se nærmere på videnskabelige studier af det gavnlige ved Patchouli æterisk olie, kan du tjekke Pubmeds arkiv her.
Og så fortæller de at:
- Mange genkender Patchoulis duft fra 60’erne og 70’erne hvor det var meget udbredt at bruge den som røgelse
- Patchouli er en busket urt der tilhører myntefamilien. Planten gror bedst i skygge og har svagt lyserøde blomster.
Det latinske navn for planten er Pogostemon cablin.
Hvilke blandinger findes den i?
Der er Patchouli i doTERRAs Amavi, Anchor, Console, InTune og Whisper.
Hvad er din oplevelse af Patchouli?
Kommenter meget gerne herunder