Påstand: Alle elsker roser! Den æteriske olie dufter dog lidt anderledes end de roser du har i haven, og jeg skulle personligt lige lære at elske den. Det gør jeg så til gengæld nu – elsker den! Alene det at skrive om den her, giver mig lyst til at bade i den.
Hvad siger man at den æteriske olie fra Rose den kan?
Rose er olien for guddommelig kærlighed. Folk der kan måle den slags, siger at denne olie har den højeste vibration af alle æteriske olier.
Har du brug for at føle dig elsket og føler dig måske ligefrem afskåret fra det guddommelige, så grib Rose og rul den på hjerte og håndled.
Er du lukket for at modtage kærlighed, hjælp og omsorg, så gør det samme.
Rose åbner alle døre og svøber dig i blidhed. 🌹 Hun læger dine indre sår og åbner dig for kærligheden igen.
Adam Barralet foreslår i bogen Gifts of the Essential Oils at bruge denne bekræftelse sammen med Rose-olien: “My heart is a magnet for love and miracles” – altså “Mit hjerte er en magnet for kærlighed og mirakler”.
Oliens fysiske egenskaber
Olien er vidunderlig i hudpleje og giver ansigtet glød.
Hvordan kan/må Rose æterisk olie bruges?
Du må nyde duften og smøre den på huden, men olien anbefales ikke til indtagelse.
“Du kan forbedre din hudplejerutine med rosenolie. Rosenolie hjælper med at afbalancere hudens fugtniveauer, og på grund af dens sammentrækkende egenskaber hjælper den med at forbedre hudens udseende. Brug olien på problemområder to gange dagligt for at mindske synligheden af hudpletter, fremme en ensartet hudtone og understøtte en sund hud.”
Infografik fra doTERRA
Som du kan se, kommer doTERRAs Rose fra Bulgarien, og der skal 10.000 (!) rosenhoveder til at producere 5 ml af den æteriske olie. Det kan du tænke over hvis du synes den er dyr. 🙂
Hovedkomponenterne er citronellol og geraniol der har rensende egenskaber, og nerol som er med til at give rosen sin duft.
Hvis du vil se nærmere på videnskabelige studier af det gavnlige ved Rose æterisk olie, kan du tjekke Pubmeds arkiv her.
Og så en fun fact (jeg ved ikke hvor ‘fun’ den er, men den er i hvert fald en fact):
- Der findes over 100 rosenarter, og doTERRAs olie kommer af damaskrosen.
Hvilke blandinger findes den i?
Der er Rose i doTERRAs Align, Console, Salubelle, Stronger og Whisper.