I mine yngre dage var jeg en af dem der konstant var på en eller anden slankekur, og ret ofte indgik grapefrugt i kuren. Det var der en god grund til, tænker jeg, når jeg læser om hvad olien står for og kan.
Hvad siger man at den æteriske olie af grapefrugt kan?
Fysisk virker olien rensende, så du kan f.eks. tilføje en dråbe til din ansigtsvask for ren og frisk hud, eller du kan putte en dråbe i et glas vand hvis du ønsker en rensende effekt (detox) indvortes. Den virker opløftende på humøret og understøtter en sund forbrænding.
Ifølge bogen Essential Emotions (biblen inden for den følelsesmæssige virkning af doTERRAs olier :-)) – ganske kort:
Grapefruit lærer os at respektere og værdsætte vores fysiske krop. Den støtter dem som kæmper med konstant at nedgøre og mishandle deres egen krop (som man jo både gør når man overspiser, og når man konstant er på en eller anden stram kur).
Olien kan hjælpe os med at få styr på følelsesspiseri idet den fremelsker et kærligt forhold til kroppen. Den bringer os i kontakt med vores ægte fysiske behov, så vi lærer at lytte til og ære dem. Samtidigt bliver vi guidet til at tage ansvar for vores følelser i stedet for at dulme dem med mad.
Jeg elsker at diffuse den sammen med Bergamot.
Chakra: Solar plexus
Hvordan kan/må grapefrugt æterisk olie bruges?
Du må det hele (husk som altid at jeg taler om doTERRAs olie her) – indtage, snuse og smøre den på. Bare husk ikke at bruge den på hud som skal udsættes for direkte sol – citrusolier gør huden lysfølsom.
- Diffuse grapefrugtolien under en slankekur for at øge motivationen.
- Tilsæt 1-2 dråber til dit vand for at støtte et sundt stofskifte.*
- Brug olien til en forfriskende massage, der efterlader en let, opkvikkende duft. (Gør det om aftenen for at undgå sollys i 12 timer efter påføring.)
- Grapefrugtolie kan være nyttig, når den tilføjes til en teenagers ansigtsplejerutine for at forbedre udseendet af urenheder (brug om natten for at undgå sollys i 12 timer efter påføring).
* De understreger at “Disse påstande er ikke blevet evalueret af Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen. Dette produkt er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forhindre nogen sygdom.”
Fakta om doTERRAs Grapefruit
Som du kan se, kommer doTERRAs Grapefruit fra USA og Sydafrika, og der skal ca. 5 kg af skallen til at producere 15 ml af den æteriske olie.
Hovedkomponenten er limonene der virker opløftende og rensende.
Hvis du vil se nærmere på videnskabelige studier af det gavnlige ved grapefrugt æterisk olie, kan du tjekke Pubmeds arkiv her.
Og så fortæller de at
- grapefrugten formentlig har fået sit navn fordi den vokser i klynger og derfor kan minde om store, gule vindruer (grapes)
- research tyder på at duften af grapefrugt kan dæmpe unødig trang til mad.
Plantens latinske navn er Citrus X paradisi.
Hvilke blandinger findes den i?
Der er Grapefruit i doTERRAs Arise, AromaTouch, Citrus Bliss, Citrus Bloom, Holiday Peace, MetaPWR, Smart & Sassy og Sunny Citrus.
Hvad er din oplevelse af Grapefruit?
Kommenter meget gerne herunder