Jeg bliver af og til spurgt om jeg vil blande nogle olier til folk (især når jeg deler opslaget om blandingen til de sensitive), eller om jeg vil sælge nogen en enkelt olie direkte, men jeg må desværre sige nej til det. Det vil jeg gerne forklare:
For mig er olierne – ud over at være mit eget personlige eventyr – en forretning. Forretningsmodellen i doTERRA er sådan at andre selv køber olier fra doTERRA via mit link. Jeg får så en bid af kagen for at være underviser, formidler og vejleder og på min måde markedsføre olierne.
Fordelen for mig er at jeg slipper for selv at have med indkøb, lager, pakning, forsendelse, kundeservice og alt det andet at gøre, men kan nøjes med at koncentrere mig om det jeg selv elsker: At dele min begejstring for olierne.
Det svære ved den model – for sådan en hjælpertype som mig – er at jeg har fuld forståelse for at folk måske ikke altid har lyst (eller råd) til “hele pakken”, ikke ønsker at melde sig ind, synes det ville være nemmere bare at købe noget af mig eller noget helt fjerde.
Og jeg synes jo alle skal prøve de her olier, så kunne jeg ikke bare liiiiiiige denne ene gang …? spørger jeg mig selv. Men så er det bare jeg ender med indkøb, lager, pakning, forsendelse, kundeservice … og det er det jeg er så glad for at slippe for.
I øvrigt ville jeg så også snyde dig for alle fordelene ved at melde dig ind og købe direkte, og så får du ikke den bedste oplevelse – og den fortjener du!
Min egen store glæde og gavn af olierne kom utvivlsomt af det massive indtog de gjorde i mit liv sidste år. For med olierne – som i sig selv er en stærk terapeutisk og fysisk naturmedicin – følger en masse anden hjælp, netværk og sparring. Ud over at få fuld adgang til min hjælp, får du – også selv om du “bare” melder dig ind som almindelig kunde:
- Mine 13 guidede meditationer til en lettere hverdag.
- Adgang til spirituel mentor Christine Eilvigs team-gruppe, hvor der ligger timevis af mentoring-videoer, hendes store mentorforløb på 12 moduler, tappingvideoer med Anne Hejselbjerg og løbende andre gratis ressourcer + et fantastisk netværk af ligesindede.
- Adgang til den vidunderlige yogi Elena Browers onlineunivers med mindst lige så meget mentoring.
Sidst, men ikke mindst: Hvis jeg køber en olie hjem til dig, skal jeg sælge dig den til retail-pris – altså den pris ikke-medlemmer giver, så det kan heller ikke økonomisk betale sig for dig.
Så jeg kan virkelig kun anbefale dig at gå all in (og helst ikke bare købe tilfældige olier i helsekosten fordi du tænker at “en lavendelolie vel er en lavendelolie”. Det er det langt fra (klik her og læs mere).) 🙂
Okay, hvis du absolut vil købe doTERRA-olier uden medlemskab, så læs her